onsdag den 9. januar 2013

Retningslinjer for bloggen og netikette


Retningslinjer
- Det er selvfølgelig ikke tilladt at poste indlæg med stødende indhold – hverken ord eller billeder. Disse indlæg vil blive slettet af praktikanterne.
- Når I lægger et indlæg ud på bloggen, skal I ALTID skrive afsender (dit/jeres fornavn(e)) på sidst i indlægget. Indlæg uden afsender vil også blive slettet af praktikanterne.
- Kommer I med personlige eksempler fra virkeligheden i dit/jeres blogindlæg, skal alle personer selvfølgelig være anonyme og unavngivne.
- Tilsvininger af personer og grimt sprog er under ingen omstændigheder tilladt; indlæg skrives altid i en pæn og sober tone (tænk over, at hele verden i princippet kan læse dit indlæg, når det først ligger på bloggen).
Netikette

Det står ikke i loven, at man skal opføre sig ordentligt på nettet. Reglerne er retningslinjer, så man ikke generer hinanden på nettet. For eksempel ville det være ubehageligt, hvis man var sammen med en person, der råbte "idiot" til én hele tiden. Det er det samme på nettet - her skal man tænke på, at der er andre mennesker, som ser, hvad man skriver. God opførsel på nettet kaldes også netikette. Tal ordentlig til folk: Man skal lade være med at svine folk til, uanset om man kender dem eller ej. For det første er det ubehageligt for den, det går ud over. For det andet kan det spores, fra hvilken computer man skriver.Skriv ikke hele blogindlæg med store bogstaver. På nettet bliver det opfattet, som om man råber. DER ER INGEN GRUND TIL AT SKRIVE SÅDAN HER. Det samme gælder brugen af udråbstegn(!); brug dem begrænset eller undlad dem helt.

Er I i tvivl om retningslinjerne eller netikette, skal I selvfølgelig bare spørge.

/Praktikanterne (Rikke)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar